Kålrabi er en grøntsag, der tilhører kålfamilien. Den har en rund, knoldet stængel, der vokser over jorden. Selve knolden er den spiselige del af planten og har en fast, knoldet konsistens. Kålrabi har en mild, lidt sød smag, der minder om en blanding af kål og knoldselleri. Den kan spises rå i salater, koges, bages eller bruges i forskellige retter. Kålrabi er rig på vitaminer, mineraler og kostfibre, og den er derfor et sundt og nærende tilskud til kosten.
Hvorfor dyrke kålrabi?
Kålrabi er en fantastisk grøntsag at dyrke selv, da den er nem at gro og kan trives i de fleste haver. Den har en mild og delikat smag, som gør den velegnet til både rå og tilberedte retter. Kålrabi er desuden rig på næringsstoffer som C-vitamin, kalium og folsyre, hvilket gør den til et sundt og nærende valg. Hvis du er begynder i køkkenhaven, er kålrabi et oplagt valg at starte med. Kålrabi for begyndere – læs vores guide for at få flere tips til dyrkning og tilberedning.
Sådan vælger du den rette kålrabitype
Når du skal vælge den rette kålrabitype, er det vigtigt at tage højde for, hvad du skal bruge den til. Hvis du primært vil bruge kålrabierne rå i salater, er de mindre kålrabi-sorter som ‘Superschmelz’ og ‘Kolibri’ et godt valg, da de har en lidt blødere og sødere smag. Hvis du derimod gerne vil lave kålrabi i ovn eller i gryder, er de større kålrabi-sorter som ‘Gigant’ og ‘Blaril’ mere egnede, da de har en mere fast konsistens. Uanset hvilken type du vælger, så er den bedste måde at stege rosenkål på et godt supplement til dine kålrabi-retter.
Forberedelse af jorden til kålrabi
Kålrabi trives bedst i en let, næringsrig og veldræneret jord. Inden du planter dine kålrabi, er det vigtigt at forberede jorden grundigt. Grav haven igennem til en dybde på cirka 20 cm og tilføj kompost eller velrottet husdyrgødning for at berige jorden. Dette vil give dine kålrabi de næringsstoffer, de har brug for til at vokse stærkt og sundt. Sørg også for at fjerne ukrudt og sten, så der er god plads til kålrabiens rødder. Når jorden er klar, kan du begynde at så eller plante dine kålrabi.
Såning og plantning af kålrabi
Kålrabi kan sås direkte i jorden, når jorden er varm nok om foråret, typisk fra april til juni. Så frøene 1-2 cm dybe og 20-30 cm fra hinanden. Alternativt kan du så kålrabi i drivhus eller på vindueskarmen og plante de unge planter ud, når de er 10-15 cm høje. Planter dem i rækker med 30-40 cm afstand mellem planterne. Sørg for at jorden er fugtig, når du planter dem ud, og giv dem regelmæssigt vand i tørre perioder. Kålrabi trives bedst i let, næringsrig jord i sol eller let skygge.
Vanding og gødskning af kålrabi
Kålrabi har et højt vandindhold og kræver derfor regelmæssig vanding. Sørg for at jorden altid er let fugtig, men undgå at den bliver vandmættet. Vand planten ved jorden, så bladene ikke bliver våde, da dette kan føre til svampesygdomme. Giv planten en blanding af organisk gødning og mineralsk NPK-gødning for at sikre, at den får alle de næringsstoffer, den har brug for. Giv den første gang, når planten er ca. 10 cm høj, og gentag gødningen hver 2-3 uger. Vær opmærksom på, at kålrabi er følsomme over for for meget gødning, så følg anvisningerne på emballagen.
Høst og opbevaring af kålrabi
Når kålrabien er klar til høst, typisk 10-12 uger efter såning, kan du høste den ved at trække den op af jorden. Fjern bladene, og skyl kålraben grundigt for at fjerne jord og snavs. Kålrabi kan opbevares i køleskabet i op til 2 uger. Sørg for at opbevare dem i en plastikpose eller en lufttæt beholder for at bevare fugtigheden. Alternativt kan kålrabi også nedgraves i sand eller jord og opbevares i kælderen i op til 3-4 måneder. Sørg for at kontrollere dem regelmæssigt for tegn på råd eller udtørring.
Sygdomme og skadedyr i kålrabi
Kålrabi kan være udsat for forskellige sygdomme og skadedyr, som kan påvirke plantens vækst og udbytte. De mest almindelige problemer omfatter: Bladlus: Bladlus kan angribe kålrabi og suge saft fra bladene, hvilket kan svække planten. Bekæmp bladlus ved at sprøjte med et mildt insektmiddel eller ved at fjerne angrebne blade. Kålflue: Kålfluen lægger æg ved plantens rod, og larverne kan æde sig ind i roden og forårsage skade. Brug fiberdug eller andre fysiske barrierer for at forhindre kålfluen i at nå planterne. Svampesygdomme: Kålrabi kan være udsat for svampesygdomme som hvidråd og knoldbægersvamp, som kan angribe roden og forårsage råd. Sørg for god dræning og luft omkring planterne for at forebygge svampesygdomme.
Opskrifter med lækker kålrabi
Kålrabi er et alsidigt grøntsag, der kan bruges på mange forskellige måder i madlavningen. Prøv f.eks. at lave en lækker kålrabigratin, hvor du skærer kålrabi i skiver, lægger dem i en form, drysser revet ost og krydderier over og bager det i ovnen ved 200 grader i 30 minutter. Du kan også skære kålrabi i stave og stege dem sprøde i en pande med lidt olie. Servér dem som en sund snack eller som tilbehør til kød eller fisk. Kålrabi kan også bruges rå i salater eller i en lækker kålrabislaw med en cremet dressing.
Kålrabi – en overset grøntsag med mange muligheder
Kålrabi er en fantastisk grøntsag, som ofte overses i de danske køkkener. Denne knoldformede plante er dog langt mere end blot en rod – den er en sand skat fyldt med næringsstoffer og unikke smagsnuancer. Kålrabien kan bruges på utallige måder i madlavningen, fra rå i salater til dampet eller stegt som en lækker tilbehør. Dens milde, nøddeagtige smag og sprøde tekstur gør den til et alsidigt supplement til ethvert måltid. Desuden indeholder kålrabi et væld af vitaminer, mineraler og kostfibre, som gør den til et sundt og nærende valg. Så næste gang du står i grøntafdelingen, så giv kålrabi en chance – du vil blive overrasket over dens mange muligheder.